Københavns
historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor
den nuværende hovedstad kun udgjorde et mindre fiskerleje.
Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest
betydningsfulde – en status som den har fastholdt
lige siden. I dag bor ca. 20% af Danmarks befolkning
i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid
i slutningen af det 20. århundrede har byen det sidste
årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står
nu stærkere både nationalt og internationalt.
København
er hjemsted for en række store virksomheder og kulturinstitutioner
som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Parken, Nationalmuseet
og Operaen.
I
middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn;
et navn der oversat til moderne dansk betyder købmændenes
havn og er et udtryk for den betydning, købmændene
havde for byen på dette tidspunkt. Før denne tid har
navnet på byen sandsynligvis været Havn.
En
række andre navne bygget over det oprindelige danske
navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler
kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk
Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague,
latin Hafnia, tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn.
I
1923 blev den latinske udgave af navnet basis for
navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium,
idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr
Institutet.
KaldenavneSom det hører storbyer til har København
også kaldenavne og endda flere af slagsen:
Kongens
København: Gennem århundrederne har skiftende konger
sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig
Christian IV, der foruden at udvide området inden
for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger
som Rosenborg, Rundetårn og Børsen.
Byen med de skønne tårne: Turistslogan skabt af brygger
Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne
og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig
Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt
også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke.
Wonderful Copenhagen (vidunderlige København): Både
et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny
Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C.
Andersen.